Om Naturtalentet Kujahn Blask

Kujahn Blask blev født 1902 i Hamburg af polsk- russiske forældre.
Hun var den ældste af 6 Søskende.
Familiens sociale status var ikke høj, og som ung fik hun ingen uddannelse. Og som kunstner var hun også autodidakt.
Som ung i Hamburg var hun politisk aktiv i såvel det kommunistiske parti som socialdemokratiet.
Dette medførte at hun i 1934, da nationalsocialisterne havde overtaget magten i Tyskland, måtte flygte med mand og tre børn til Danmark.

Det er fra slutningen af 1930’erne, at kunstneren Kujahn Blask for alvor ses beskæftiget med malerkunsten.

Med naturen som igangsættende inspirator fandt hun snart frem til den for hende karakteristiske udtryksform først i det abstrakt-spontane formsprog, senere også med impulser fra det konkrete maleri.
Det blev til den lange række af temperamentsfulde og farvestærke malerier fra hendes hånd, som alle vidner om hendes glæde ved at arbejde med maleriet.
Hun blev ved at være aktiv som kunstner frem til sin død i 1970.

Tidslinien

1902:

Kujahn Blask blev født 1902 i Hamburg af polsk – russiske forældre.
Hun var den ældste af 6 Søskende.
Familiens sociale status var ikke høj, og som ung fik hun ingen uddannelse. Og som kunstner var hun også autodidakt.
Som ung i Hamburg var hun politisk aktiv i såvel det kommunistiske parti som socialdemokratiet.

1934:

Da nationalsocialisterne havde overtaget magten i Tyskland, måtte hun flygte med mand og tre børn til Danmark. Her hjalp politiske kontakter den lille familie i den første tid de opholdt sig her. Tilværelsen de første år i deres nye hjemland var ikke let. Ægtefællerne måtte tage forskellige jobs for at klare dagen og vejen. Og ægteskabet holdt da heller ikke, og pludselig stod Kujahn Blask alene med de 3 piger Anne. Maria og Karen. En kort forelskelse i en ungarsk politisk flygtning resulterede i sønnen Alexander.

1938:

Hun var begyndt at male kort efter ankomsten til Danmark. Og det varede da heller ikke længe før hun blev en del af den unge kunstneriske avantgarde herhjemme. Blandt de mange kunstnere var bl.a. Else Alfelt, Dan Sterup Hansen, Erik Ortvad m.fl. Det er fra slutningen af 1930’erne, at kunstneren Kujahn Blask for alvor ses beskæftiget med malerkunsten. Og i hendes malerier fra dette tidsrum giver hun udtryk for et sprudlende initiativ fyldt med sanselighed, hvilket bliver et af kendetegnene for hendes kunst. I den første fase af hendes kunstneriske karriere når hun så­ ledes i sin opfattelse af form og farve frem til et forenklet figurativt billedsprog samlet i et spændingsfyldt hele.
Med kraftige, klare og livsbekræftende farver underbyg­ger hun det fortællende i billed-motivets indhold.

Et af de første malerier fra akutningen af 1930érne

1938 til 1947:

Høstudstillingen var en dansk kunstnersammenslutning, der eksisterede fra 1932 til 1949, dog først fra 1934 under navnet Høstudstillingen. Gruppen var i begyndelsen sammensat af både naturalister og abstrakte kunstnere.

Sammenslutningen talte naturalistiske malere som Knud Agger, Flemming Bergsøe, Harald Leth, Ole Kielberg og Mogens Zieler. I 1936 blev den associeret med gruppen Corner, og fra 1938 og frem optoges en række abstrakte kunstnere som medlemmer. Gruppen bevægede sig efterhånden helt over i det abstrakte udtryk, hvilket førte til en splittelse i 1942, hvorefter naturalisterne begyndte at melde sig ud fra 1945 og frem. Enkelte abstrakte kunstnere meldte sig så ud, og gruppen blev opløst i 1949. Gruppen var en af forløberne for COBRA.

Fra 1942 og frem til opløsningen bestod gruppen af bl.a. Else Alfelt, Ejler Bille, Henry Heerup, Egill Jacobsen, Asger Jorn, Richard Mortensen, Carl-Henning Pedersen og Erik Thommesen.

19481951

Gruppen: CoBrA var en international kunstnersammenslutning af billedkunstnere og digtere, som blev dannet i 1948 og varede indtil 1951. Gruppen blev stiftet af blandt andet den danske billedkunstner Asger Jorn (1914-1973), den belgiske digter Christian Dotremont (1922-1979) og den hollandske maler Constant Niuwenhuys (1920-2005). Navnet CoBrA består af forbogstaverne til de tre kunstneres hjembyer: Copenhagen, Bruxelles og Amsterdam.

Inspiration: Mange danske abstrakte kunstnere deltog i CoBrA. Gruppen var baseret på frihed, fantasi og spontanitet. Kunstnerne forsøgte at nå ind til det ubevidste, det oprindelige og følelserne i mennesket. Derfor malede de abstrakte, spontane og ekspressive malerier, hvor de lod fantasien og følelserne få frit spil. De var inspirerede af nordisk folkekunst, afrikanske masker, børnetegninger og sindslidendes kunst. De mente, at de primitive kulturer, børn og sindssyge var tættere på de dybere urinstinkter i mennesket og ikke var styret af det moderne samfunds fornuft og sociale normer.

1952 – 1970

I sine malerier fra dette tidsrum ses Kujahn Blasks optagethed af at arbejde med de mange muligheder ud fra et nyt idegrundlag. I sit formsprog når hun således frem til et nonfigurativt udtryk, hvor liner, farver og former danner et eget selvstændig univers.

Sammen med kunstner-kollegaer fra Linien II var Kujahn Blask repræsenteret på en række internationale udstillinger, bl.a i Sverige, USA og England. Hun modtog mange forskellige stipendier og udmærkelser. Således modtog hun stipendier fra Eckerberg-Thorvaldsen Fondet og Statens Kunstfond 1965 – 1969. På en international Biennale i Anacona i Italien i 1968 – 1969 blev hun belønnet med hædersmedaljen.

Som Kunstner vedblev hun med at være aktiv til sin død i 1970.

1960érne 
Olie på lærred 
130*110 cm

Udstillinger

Cobra udstilling 2021

Fra 11.9.-12.12.2021

COBRA

De kvindelige kunstnere.

Se mere om udstillingen på Museum Jorn:

Katalog fra Silkeborg Bad i 2000

2000

Silkeborg Bad – Udstillingen Kujahn Blask -et naturtalent

Download katalog fra udstillingen

Anmeldelser mm.

Kvinderne i periferien af Cobra-gruppen betones på Museum Jorn: Læs anmeldelsen her fra Indblik JP Weekend af Lars Svanholm

TV2 fri “hvem byder bedst” sæson 2 udsendelse 2

Her er blev et Kujahn Blask maleri sat på auktion udsendelsen kan streames på TV2 fri fra marts 2022

udstilling i galleri tom christoffersen indtil 11 februar 2023

udstilling i galleri tomchristoffersen Skindergade 5 København med 4 billeder af Kujahn Blask se mere her

en pdf samling af en stor del af hendes malerier se mere her

Sorø Kunstmuseum nyerhvervelser og guldkorn fra gemmerne fra 31 maj 2024 med bl.a nyophængning af 2 malerier af Kujahn Blask

Solo udstilling Kujahn Blask i galleri Tom Christoffersen Skindergade 5 København

fra den 9.8 – 7.9.2024 mere info følger